Menu

Remote Lamp Control udnytter alle gevinster ved IP-baserede kommunikationsprotokoller og web-interfaces.

Udviklingen af RLCS betyder en reduktion i både omkostninger og tidsforbrug i forbindelse med anlæg af trafiksignalanlæg. En stor del af omkostningerne ved klassisk signalanlæg i byer går til gravearbejde og kabellægning. Vores kunder søger i stigende grad efter løsninger, der reducerer de samlede omkostninger ved installation og drift og vedligehold af signalanlæg.

Her kan RLCS hjælpe, idet systemet opererer med lavvolts-udstyr, hvor kravene til kabellægning og beskyttelse er væsentligt mindre. I rigtig mange kommuner etableres signalanlæg i dag med forskellige detektorsystemer, der er baseret på kamera og radar, disse detektorsystemer er yderligere med til at reducere de totale omkostninger til etablering af signalanlæg. RLCS er designet med dette in mente. Derfor kan detektorløsninger fra en række tredjepartsleverandører integreres i styreapparatet uden anvendelse af særlige boards eller I/O kort.

  • RLCS er udviklet og designet med fokus på både økonomi, æstetik og bydesign, uden at gå på kompromis med trafiksikkerhed og fremkommelighed.
  • RLCS er baseret på et distribueret system, der flytter nogle af de opgaver, der traditionelt løses i styreapparatet, ud i den enkelte signallanterne. Løsningen minimerer kabelbehovet og de tilhørende omkostninger ved at decentralisere lampeovervågning og distribuere intelligens til den enkelte lanterne. Ifølge vores indledende beregninger, baseret på erfaringer fra England og Finland, kan kommunen spare op mod 30 % af de totale omkostninger til etablering af nye signalanlæg ved at anvende RLCS.
  • Som udgangspunkt er installation af RLCS-systemet helt, som det kendes fra det traditionelle signalanlæg, blot er der væsentligt færre og mindre kabeltræk. Det medfører, at tiden, hvor entreprenører, elektrikere og andre teknikere skal opholde sig i krydset, minimeres. Det betyder at den periode, hvor trafikken forstyrres af anlægsarbejderne til gavn for både trafikafvikling såvel som sikkerhed også minimeres.

Cases