Menu

ImCity planlægger og overvåger trafik og parkering i Kent (UK)

Kent i det sydlige England dækker et område der er en tredjedel større end Fyn. I området med cirka en million indbyggere er en række større byer, og to af de store brtitiske M-motorveje skærer gennem Kent.
Siden 2006 har regionen brugt ImCity, Systemet har betydet store fordele for trafikanter og desuden besparelser for regionens økonomi.
Installationen af ImCity betyder at der foregår en konstant dataindsamling fra trafikanter, der dermed overvåges i realtid fra områdets kontrolcenter. ImCity er både koblet sammen med offentlige og private parkeringspladser, og med de variable tavler og skilte i regionen. 

Det betyder at skiltene automatisk ændres ud fra foruddefineret programmering, og trafikken dirigeres hurtigt og effektivt hen til de ledige parkeringspladser.
ImCity har i samarbejde med det engelske vejdirektorat en udveksling af data. Systemet scanner automatisk for informationer om lukning eller blokeringer af motorveje der kan resultere i store trafikmængder på Kent Countys vejnet. Muligheden for hurtig information betyder at der kan aktiveres strategier til bedst muligt at håndtere ekstraordinære situationer, og minimere den trafikale påvirkning i regionen.

En yderlige dimension er, at de variable skilte bruges til at tilskynde billister til at bruge byens parker og anlæg. Hele systemet konfigureres så der opsættes grænser, hvor systemet automatisk ændrer meddelelserne på skilte og tavler.
Kent County har desuden implementeret ImCity med den offentlige transport, og indhenter realtids data af placeringen af de offentlige transportmidler. Skilte på stationer kan dermed præcis vise ”tid til næste afgang” ved busstoppesteder og togstationer.